Projekt 100 kg

Som en person der altid har været tynd, har jeg ofte kigget på overvægtige mennesker og tænkt, at de var dovne, useriøse, ”dumme” fordi de blev ved med at spise usundt, og at de ”bare” skulle dedikere sig til sund kost og motion, så de kunne blive sunde og slanke. Jeg så ikke vægttab som en svær ting. Derfor var tanken om at veje 100 kg og derefter tabe sig, enorm interessant og lokkende“.

Idéen til projektet

Da jeg besluttede mig for at uddanne mig som personligtræner, var min første beslutning, at jeg ville lære at sætte mig i mine klienters sted. Og for en person der aldrig har skulle tænke over det han spiste, så virkede det som en umuligt opgave. Jeg er opvokset i er hjem, hvor der i følge min far ”altid er plads til kage”, uanset hvor mæt man er, eller hvornår det næste måltid ligger. Skabet over vasken gemmer stadig slik den dag i dag. Den blomstrede kagedåse i spisekammeret er fyldt med franskekager, romkager eller hvad netto nu ellers har på tilbud den uge. Krydderboller som morgenmad, is på en tirsdag eftermiddag, chips og bland-selv-slik i weekenden beskriver en gennemsnitlig uge i hjemmet, hvor jeg voksede op. Et billede som vidst meget godt, beskriver de fleste danske hjem.

Trods alt dette, så har ingen i min familie nogensinde skulle tænke på at løbe en tur, eller på hvad det der ”slankekur” mon egentlig gik ud på. Frokost og aftensmad var nemlig altid så sundt, som det kommer med rugbrød, kylling, ris og grønt, for bare at nævne lidt.

Derfor henvendte jeg mig til flere af de mennesker, som jeg havde lært at kende i mit lokale fitnesscenter, og spurgte dem, om de havde prøvet at tabe sig, og hvordan deres kost og forløb havde været. Langt de fleste kunne svare ”ja”, men det var for alles vedkommende de 4-8kg som var lagret over vinteren, og smidt i takt med sommerens forfængelighed begyndte at røre på sig. Ingen havde prøvet det drastiske vægttab +20kg vægttab, som jeg ønskede at kunne relatere til.

Der var et tydeligt billede af, at det for mange var svært at sætte sig i andre menneskers sted. Det var nemt at nikke, smile og sige ”jeg forstår”. Men at sætte sig ind i fristelserne, fortvivlelsen og frustrationen som nogen overvægtige oplever, er en unik kunst.

Som en udefra stående slank person, der aldrig har skulle tabe sig, så er det nemt at kigge på overvægtige mennesker, og tænke at det blot er nogen enkelte kostomlægninger og lidt ekstra viljestyrke, der skal til for at smide de overflødige kilo.

Jeg lærte at det i virkeligheden er meget mere.

Front før og efter

 

Hvorfor 100 kg?

Da jeg startede på projektet, havde jeg på daværende tidspunkt, været medlem af et fitnesscenter i lige over 2 år. I den tid havde jeg i snit været nede at træne 4 dage om ugen, siden den dag jeg meldte mig ind. Det var en stor del af min hverdag, og jeg havde store fremtids ambitioner. Helt specifikt så havde jeg en sund, stærk og funktionel fysik som jeg gerne ville opnå.

Derfor var en del af grunden til dette projekt, også baseret på et træningsfaktum som hedder: Kalorieoverskud er et must, hvis du skal være større. Og med dette projekt, så ville jeg gerne være større.

Så var der også selve tallet 100 kg. I mine vildeste drømme havde jeg aldrig troet at det var en vægt jeg skulle nå på noget tidspunkt i mit liv. Selve tallet lyder voldsomt. Og 100kg har for mig altid været et tal, jeg kun hørte om fra de tykkeste eller højeste drenge fra min gymnasietid.

Det virkede også som en interessant udfordring, samt det var en sjov tanke at kunne sige, ”Jeg vejer 0,1 ton”, fordi alle der kender eller har kendt mig, altid vil huske mig som en splejset person. Lig dertil udfordringen, at jeg skulle tage 24 kg på i løbet af 4,5 måned, da mit mål var at veje 100 kg nytårsaften. En udfordring der lød umulig, fordi det var en vægtøgning på over 1 kg om ugen i 20 uger.

Alt dette opnået ved kun at spise sund og rigtig mad, dvs. kød, pasta, mælk, grøntsager, rugbrød. Sunde ting der var gode for mig, med godt næringsindhold og masser af protein.

En sidste grund er faktisk flere grunde i sig selv. Som en person der altid har været tynd, så har jeg ofte kigget på overvægtige mennesker og tænkt, at de var dovne, useriøse, ”dumme” fordi de blev ved med at spise usundt, og at de ”bare” skulle dedikere sig til sund kost og motion, så de kunne blive sunde og slanke. Jeg så ikke vægttab som en svær ting. Derfor var tanken om at skulle tabe sig, enorm interessant og lokkende.

Jeg har altid været klistret til skærmen, så snart at der blev sendt et program om en eller flere, der skulle tabe sig. Især ”the biggest looser” har været et stort hit. Jeg har flere gange tænkt på trænerrollen, og tænkt det kunne være enorm sjovt at hjælpe folk i den situation. Samtidig har jeg ofte haft troen på at jeg kunne tage den rolle på mig, og hjælpe folk med at tabe sig på en sjov og motiverende måde, samtidig med jeg fik det bedste frem i dem.

Med alt dette, og med min i forvejen eksisterende, og brændende passion for styrketræning, var grunden for, at lysten til at blive personligtræner blev endnu større.

På tekst ser alt dette måske enorm spændende og velovervejet ud, men sandheden er også, at rigtig meget af det ikke var velovervejet. Eksempelvis, havde jeg ikke tænkt på de helbredsmæssige konsekvenser der ville ramme mig på så kort tid. Eller tænkt på at det ville koste mig det meste af min garderobe. Eller at det næsten ville koste mig mit forhold til min kæreste.

Side før og efter

Et typisk billede af mit daglige indtag

Morgenmad:
160 gram havregryn blandet op med halv minimælk, halv kakaoskummemælk
En proteinshake lavet på 600 ml mælk, og tilsat ekstra kulhydrat.
1-2 æg
Noget i omegnen af 1100 kalorier. Et morgenmåltid, der alene svarede til omkring 40% af det anbefalede daglige indtag for en voksenmand på 80kg, og ca. halvdelen af en kvindes.

Formiddag:
Shake med blendet havregryn, mælk, peanutbutter og proteinpulver.

Frokost:
Min frokost bestod i høj grad af, at spise så meget jeg kunne, af det jeg nu kunne finde på at lave til frokost. Om det enten var mere havregryn, rugbrød eller pasta. Så længe der var meget af det, og mindst 700, gerne op til 1000 kalorier, så var jeg glad.
En hurtig og nem favorit, blev dog hurtigt en blandet skål med 200g pasta, pesto, peberfrugt og 1 dåse tun i olie.

Eftermiddag:
Proteinshake, 2 spsk peanutbutter, 2 skriver rugbrød med pålæg

Aften:
Aftensmaden var hvad end min kæreste serverede, her spiste jeg bare det dobbelte af hvad jeg normalt ville spise. En let og kalorierig favorit var dog 2 store madpandekager med kødsovs, grønt, gucamole og masser af ost.

Sen aften:
Før jeg gik i seng blev det enten en ekstra portion aftensmad, eller en stor skål nødder og rosiner.

Den sidste ting jeg gjorde inden projektet gik i gang, var at lave følgende video.

Mål før og efter



Ryg 2 før og efter

Andre fysiske ændringer


Foruden de ekstreme fysisk målbare forandringer, så oplevede jeg også en at gennemgå oplevelser, som jeg før i mit ikke har skulle bekymre mig om.

For det første, så var jeg altid varm, og svedte konstant. Det var nødvendigt at skifte T-shirt 2 gange om dagen, og det var ikke unormalt at jeg lugtede under armene kort tid efter jeg havde været i bad.

Dette hang utvivlsomt sammen med, at det i takt med vægten steg, også blive hårdere og hårdere at gøre simple dagligdags opgaver. Noget så simpelt som at gå op af trapperne til 5. sal, resulterede i åndenød, syre i benene, ømhed i knæ og i lænd, samt sveddråber løbende ned af min ryg.

Den øgede udgift til maden var desværre ikke den dyreste fornøjelse ved dette projekt. 20 ekstra kilo kostede mig store dele af min garderobe. Og alt i alt endte jeg med at give alle mine jeans væk, samt 5 blazere, 10 skjorter, 10 par jakkesætsbukser, og 4 sæt shorts. Min buskestørrelse gik fra 30/32 til 36.

Jeg var overrasket over hvor svært det var at finde tøj, som sad godt, da jeg bar rundt på en masse overflødige kilo.


Her ser du mine faste træningshorts, som indtil da havde tjent mig godt. Men i november blev målet om min bagdel for meget til hvad stoffet kunne klare. Et typisk træningspas, hvor der skulle trænes ben. Jeg mærkede tydelige et ryk og et riv i stoffet, da jeg satte mig ned på første gentagelse, i første sæt af opvarmningen til min squat.

Typisk mit held, at bukserne ikke kunne vente med at springe før til sidst. Og selvom hullet på det tidspunkt ikke var større end en 5 krone, så var jeg jo i centeret, og jeg var opvarmet, og havde heldigvis underbusker på. Så træningen fortsatte samtidig med hullet i bukserne voksede og voksede, indtil jeg endelig var færdig, og hullet var blevet så stort og flot som i ser på billedet. Aldrig har jeg før fået så meget opmærksomhed.

Ødelagte shorts

Min læge var heldigvis sød og hjælpsom på de dage jeg kiggede forbi. Og selvom han altid var smilende og stod klar med en blodtryksmåling, eller anden sjov test, så overraskede det mig meget den dag, hvor mit levertal var blevet så højt, at han insisterede på at jeg fik foretaget en ultralydsmåling. Det virkede urealisktisk at pludselig befinde sig i den sundhedsgruppe som bliver sat i større og større fokus i medierne.

Den værste fysiske konsekvens var ikke taljen som forsvandt og blev til en rund ølmave, det var heller ikke tøjet der blev for småt, ej heller var det spejlbilledet, som skiftede til et usundt udisciplineret spejlbillede af hvad der før var. Nej det værste var den snorken som begyndte at komme. En høj, konstant, uafbrudt snorken, som fortsatte uanset hvilken position jeg sov i.

Det var så slemt, at jeg vækkede min kæreste hver eneste nat i 4 måneder, og hver gang forsøgte hun at få mig til at stoppe, enten ved at holde mig for næsen, ved at skubbe mig om på siden, eller ved at vække mig så jeg kunne ligge mig anderledes. Dette viste sig desværre alt sammen nyttesløst, og det endte oftest med, at hun til sidst var vred, træt og frustreret, og måtte flytte ind på den lille 2 personers sofa, som vi havde i stuen på det tidspunkt. Til sidst blev det så slemt, at vi flere gange havde diskussioner om, hvor vidt mit skøre forsøg eller om forholdet var det vigtigste.

Mine oplevelser som overvægtig


Min familie havde konstant kommentarer, også selvom de var sat ind i forsøgets detaljer. Jeg kan snildt forestille mig, at for en person som tager pludselig på i vægt, må have det meget hårdt på den front. Lig dertil konstante kommentarer og hvisken fra kollegaer. Hvis man er faldet i, så kan jeg virkelig relatere til de personer som, bare skal have dagen overstået, og finder deres trøst der hjemme igennem maden.

Når jeg var i byen med mine venner, så fik jeg markant færre henvendelser fra piger end før. Og selvom jeg havde en kæreste, så er opmærksomheden stadig noget man ligger mærke til.

Da maven for alvor begyndte at blive stor, kunne jeg ikke sætte mig ned uden at åbne både mit bælte, og mine bukser. Hvis jeg ikke gjorde det, så skar både bæltespændet og buksekanten op i min mave, til stort ubehag.

Da benet ikke kunne løftes lige op længere på grund af maven, måtte jeg finde en ny måde at få sko og strømper på. Jeg kan huske at jeg tænkte, at jeg aldrig ville have gættet, at noget så simpelt kunne blive en udfordring.

Det blev hurtigt en udfordring at finde pænt tøj som passede og sad pænt. Ingen butikker eller mærker, lavede pæne figursyede trøjer eller bukser. Så snart størrelsen hed XL eller større, blev alle trøjer til kjoler. Det var stort set umuligt, at gå ind i butikker som jack&jones eller H&M og finde bukser. Når jeg endelig gjorde det, så kunne bukserne oftes ikke komme længere op end halvt op på låret, før de sad fast og ikke ville komme længere op. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at gå ind i dressmanXL eller store Robert. Det føltes grænseoverskridende, og pinligt at gå derind. Jeg vidste at noget var galt, og at jeg ikke hørte til der.

Ryg før og efter

Realiseringer


De to største realiseringer jeg fik var omkring, hvor let og ubevidst man kan komme til at spise for meget hver dag. Og den mad-afhængighed, som opstår når kroppen vender sig til, at få mad hele tiden.

Jeg befandt mig tit stående ude i køkkenet, uden hverken mål, eller sult. Mens jeg kiggede i skabe efter noget at spise. Ofte kiggede jeg efter alt det forkerte mad. Slik, kage, chokolade. Jeg havde lyst til sodavand, som jeg normalt ellers aldrig drikker. Jeg var komplet ligeglad med, hvad det var bare, der var kalorier i. Det var flere gange om dagen, og nogen gange kunne jeg gå igen derude fra, for kun af gå tilbage 5 minutter senere. Alt mad var pludselig ”godt nok”, protein, fedt, kulhydrat sammensætningen skænkede jeg ikke engang en tanke. Det tog mig 3 uger før jeg opdagede min nye vane, og det var en skræmmende realisering, da jeg først opdagede, at jeg ikke længere var i kontrol over min hjerne på det punkt.

Kiloene kom ikke nemt, men de kom hurtigt. Jeg kan nu forstå, at overvægt og fedme er et stigende problem i den vestlige verden. I takt med den stigende inaktivitet, som ofte kommer med alderen, og de mange lette fastfood tilbud, og reklamer for fedtfattigeprodukter, der ikke oplyser omkring deres ofte alarmerende høje sukkerindhold. Så skal der ofte ikke meget til, før man kommer over sit daglige kalorie indtag.

På det tidspunkt spiste jeg ca. 800 til 1000 kalorier for meget hver dag, svarende til en vægtøgning på 1kg om ugen. Hvilket er ekstremt i sig selv. Men tager man udgangspunkt i en normal mand eller kvinde, som måske spiser 250 kalorier for meget om dagen, så er det stadig en vægtøgning på 250g pr. uge, svarende til 1 kg pr. måned eller 12 kg om året.

En mængde der svare til at spise en af de følgende ting hver dag:
• 50g chips
• 50g slik
• 50g plade chokolade
• 1 lille styk kage
• 1 hamburger fra McDonalds

Det er derfor meget let at sætte tænderne i noget, som ikke er godt for en, og sammenligner man mængden af sund mad i forhold til mængden af usund mad, som man kan spise i løbet af en dag, er der en drastisk forskel på både kvaliteten af maden, og hvordan kroppen vil reagere, både efter måltiderne og i løbet af dagen. Sammenligner man 2500 kalorier med en sund plan og en ekstremt usund plan, så kan det se således ud:

500g magert køb – 800 kcal
600g grønt – 300 kcal
300g frugt – 250 kcal
100g ris – 350
100g pasta – 350
100g havregryn – 350
250ml Mælk – 100
Pizza – 1000 kcal
1 pose chips – 900 kcal
½ L cola – 200 kcal
2 rundstykker – 300
20g nutella – 200

Det var en ret stor realisering, da begge ”kostplaner” ville lade en gennemsnitlig 80kgs mand, bibeholde hans nuværende vægt. Men den ene vil holde hans energiniveau oppe, og holde ham mæt hele dagen, samtidig med den vil give ham det optimale fordeling af protein. Kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler.
Han vil have energi til alle dagens opgaver, og hvis han er en aktiv person, der løber, cykler, træner eller svømmer, så vil han endda begynde at tabe sig.

Tager han valget og følger den usunde kostplan, så vil han med al sandsynlighed gå i gennem hans dag, med lavt energi niveau, ondt i hovedet, træt og umotiveret for nye opgaver. Hans hud vil hurtigt begynde at vise tegn på usundhed, og selvom han ikke synligt vil tage på, så vil hans krop få det dårligere og dårligere, da kredsløbet vil blive stresset, og risikoen for hjertekarsygdomme og andre sundhedsproblemer vil stige drastisk.

Kost og vægttab

På dette punkt har jeg uden tvivl lært mest. Som tidligere nævnt gjorde dette i året op til min uddannelse som træner, og det betød at jeg manglede den nødvendige specialviden eller erfaring til, at planlægge kosten og træningen optimalt.

For selvom jeg spiste en masse sunde ting, så var min planlægning af måltiderne langt fra optimal. Jeg kom blandt andet til at skære alt for mange kalorier fra alt for tidligt, hvilket betød at jeg mistede min energi til at træne, fik humørsvingninger og blev træt hver eftermiddag. Jeg spiste intet usundt, og tvang mig selv til at sige nej til alt det mad som jeg havde lyst til. Dette gjorde betød at jeg efter 4 måneder var frustreret, sulten og havde det dårligt, fordi jeg var meget ked af den dissonans, der var mellem at have lyst til et usundt måltid, også samtidig have et mål der betød, at jeg ikke kunne tillade mig at spise usundt.

Det blev svære og svære at holde motivationen, og lysten til at holde disciplinen. Da fordelene ved vægttabet ikke længere opvejede de frustrationer og afsavn jeg skulle igennem ved at sige nej til de måltider jeg havde lyst til.

På dette punkt lærte jeg derfor hvad det vil sige, at planlægge i henhold til individet og ikke en ”manual”.
Sammenligner jeg med den dag i dag, så har jeg lært vigtigheden af, at følge en diætplan, som tillader at man også kan få det usunde, som kroppen kan skrige efter. Jeg forstår hvordan planlægningen af måltiderne betyder alt for ens humør, energi og lyst til at spise usundt i løbet af dagen.

 

i juli 2013 var jeg tilbage til min normalvægt, men erfaringen og oplevelsen er i tankerne hos mig hver dag, både når jeg træner selv, men også når jeg laver kostplaner til nye klienter.